Profil

Jeg har været selvstændig psyko- og familieterapeut MPF siden 2009, hvor jeg startede min terapi-, coaching- og kursusvirksomhed UngPuls, hvor der i dag er 5-6 ansatte pædagoger og terapeuter.

Jeg har bred erfaring i at coache unge med udfordringer omkring selvværd samt terapi af voksne, der oplever:

Angst
Depression
Stress
Eksistentielle kriser (skilsmisse, sorg, dødsfald, kritisk sygdom, utroskab, barnløshed mv.).
Seksuelle udfordringer og jalousi
Arbejdsrelateret mistrivsel
Pårørende til alkohol-misbrugere
OCD (Tvangstanker og handlinger)


Jeg har specialiseret mig indenfor aspergerssyndrom, ADHD, særligt sensitive samt ungdomscoaching.

Jeg tilbyder familie- og individuel terapi, parterapi og ungdomscoaching og periodevis gruppeterapi og workshops for såvel unge som voksne.

De terapeutiske metoder jeg anvender, afhænger af klienten men tager udgangspunkt i:

Kognitiv terapi
Klinisk Hypnose
Familieopstillinger
Psykodramaterapi
Musikterapi

Jeg tilbyder endvidere oline-terapi, terapi hjemme hos klienten ved invaliderende angst og mine ansatte miljøterapi.

Jeg er medlem af Psykoterapeut Foreningen og lever op til etiske standarder og lovgivning omkring tavshedspligt.

Klinik og kursuslokaler er beliggende i smukke naturomgivelser 5 km syd for Sæby.

Konkurrencedygtige priser og fornuftig ventetid.

Faglig baggrund

Jeg udviklede i 2008 selvværdskurset "Teen-Talk", "Lad masken falde" og "Kast lys over skyggen", der har været succesfulde kurser for unge i Nordjylland, og som idag er blevet til kurset "UngPuls" for piger/drenge på ungdomsuddannelser.

Jeg er oprindeligt uddannet socialpædagog og har gennem mange år arbejdet som pædagogisk leder af opholdssted og borform for unge/voksne, i kommunale projekter for teenagere, været leder af skolefritidsordning, være akutaflastnings- og plejefamilie samt arbejdet som familieterapeut for mennesker med aspergerssyndrom, adhd, OCD, depression, psykiatrisk diagnose mv.

Jeg har som familieterapeut bred erfaring i såvel coaching af unge, der oplever ensomhed, angst, lavt selvværd og usikkerhed, at stå udenfor fællesskabet, ikke at kunne finde sin plads blandt venner/klassekammerater eller i livet som helhed, og forældre, der oplever vanskeligheder i kommunikationen med deres børn og unge med konflikter og bekymringer i familien til følge.

Uddannelse:

2013: Klinisk Hypnose v. Center for Kognitiv Hypnoterapi
2013: Musik terapi, Guided Imagery & Music V. Dansk Institut for GIM uddannelse
2013: Integreret Coach v. Dansk Center for psykodrama
2009: Familieterapeut v. Kempler Instituttet
2008: Rideterapi fra Siersbæklund
1998: Specialpædagog, Hjørring Seminarium

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening og modtager regelmæssigt supervision.